Velkommen til familiespejd på Tyrsbjerg.
Vi laver spejderaktiviteter for de alleryngste og deres forældre i Ryds Gruppe.
Vi leger, laver bål, bager snobrød, bygger huler, går på skattejagt, bliver beskidte, klatrer i træer, finder spor i skoven, samarbejder, bliver trætte, griner og løber stærkt.
Hvis I har lyst til at prøve kræfter med nogle af spejderlivets mange aktiviteter med udgangspunkt i familiens trygge rammer, så kom og vær med.
Familiespejd er friluftsliv for hele familien. Det er en god og hyggelig måde at tilbringe formiddagen sammen på i det fri. Eneste krav er, at det yngste barn er under 6 år.
Vi mødes den første søndag i måneden på Tyrsbjerg Spejdercenter, Tyrsbjergvej 65 fra kl. 9:30-11:30. Se kalenderen for aktuelle datoer. Ind i mellem går vi i skoven, eller mødes et andet sted, så sørger vi for at give besked til jer!
Medbring altid tøj efter vejret; solcreme, regntøj, flyverdragt, gummistøvler, hue og handsker - vi er udendørs til alle møder, hele året rundt.
Kontingent udgør 300 kr pr. halvår pr. familie. Der er ikke krav om betaling af indmeldelsesgebyr / køb af spejderuniform eller lignende, men spejdertørklæder udleveres til indmeldte børn.
I kan også finde os i vores Facebook-gruppe, hvor vi kan dele billeder med hinanden.