Kære alle.
Godt Nytår.
Så er vi klar til en superspændende forårssæson hos juniorspejderne. Først vil vi sige, at der er sket lederrokeringer i Ryds Gruppe hen over juleferien, så vores lederstab nu består af: Magne, Even, Haldor, Laura, Clara og Lene. Vi byder Magne og Even velkommen til, og takker Ydun og Maika for deres indsats. For dem der ikke kender Magne og Even, så har de begge været mikroledere i nogen år, og nu kunne de godt tænke sig, at prøve kræfter med juniorgrenen. Deres ”rigtige” navne er Ulf og Jakob. Så nu består vores lederstab af tre mandlige og tre kvindelige ledere, samt to under 30 og fire over 30, så vi synes selv, at vi er godt blandet; både kønsmæssigt og aldersmæssigt.
Første møde bliver allerede på tirsdag, den 14. januar kl. 18-20.
Til dette møde, og de resterende i januar vil vi bl.a. lære om GPS. Derfor vil vi rent undtagelsesvis bede om, at juniorerne har deres mobiltelefon med til spejder. Inden da, må I meget gerne downloade denne appen vist i billedet på dette brev.
Dette er en app, hvor man bruger telefonen og GPS. Vi vil slå fast, at det ikke er en nødvendighed, at juniorerne har deres mobiltelefoner med, da de kan låne vores.
Vores kalender på Ryds Gruppe er altid opdateret, så hold dig orienteret her. Linket til kalenderen er: https://rydsgruppe.dk/kalender/14. Du kan også abonnere på kalenderen ved at følge disse anvisninger: https://dds.dk/artikel/tilfoje-ical-til-kalender.
Vi har forsøgt at lave et varierende og spændende program for juniorerne, som gerne skulle udfordre dem, og gøre dem glade i låget. Vi har forsøgt at lave flere overnatninger, som vi håber at I vil deltage på. Det er disse ture, som spejdere altid vender tilbage og siger, at det er det mest sjove. Så hvis der er mulighed for det, så prioriter disse højt. Da vi ledere også har et arbejde ved siden af spejder, har det været rigtigt svært for os at få enderne til at mødes i forhold til sommerlejr. Derfor vil vi i år tager på sommerlejr fra den torsdag 4. juni (efter endt skoledag) til søndag den 7. juni. Vi går efter at planlægge en kanotur. Derudover har vi disse ture:
- Kong Vintertur (1. februar til 2. februar). Tilmelding findes på dette link: https://rydsgruppe.dk/begivenhed/kong-vinter-tur-og-grupperaadsmoede
- Juniordivi (15. maj til 17. maj). Dette er den årlige patruljekonkurrence for alle patruljer i hele divisionen.
- Zoro (troppen arrangerer en tur fredag til søndag for junioerne) Dato er ikke fastlagt
- PUF-kursus (7. maj til 10. maj). Dette kursus er for alle vores juniorer, der går i femte klasse. Vi vil opfordre jer til at tage med. I kan inspiration læse denne hjemmeside: https://dds.dk/artikel/puf-11-12-ar-praktisk-info. Jeg vil sende link og praktisk information ud, når tilmeldingen åbner.
Vi har også prøvet at ændre lidt i mødeopbygningen, og vil prøve at synge en sang til hvert møde. Så derfor husk at tage sangbogen med (hvis I har en). Og som altid skal I have tøj på, som passer efter vejret, da vi tilstræber at være ude hele året.
I forældre har også en facebookside, https://www.facebook.com/groups/894624767263585/?epa=SEARCH_BOX, som er en side ment, hvor I som forældre kan komme i kontakt med hinanden. F.eks til fælleskørsel, lån af udstyr ect. I kan ikke forvente, at vi ledere svarer på denne side. Ligesom denne side IKKE er vores primære kommunikationsmedie. Her bruger vi medlemsservice og sender mails herfra. Vi oplever desværre, at disse mails nogle gange ender i Uønsket mail/spamfilter, som vi desværre ikke kan gøre noget ved. Så hold øje her også. Hvis I vil i kontakt med os ledere er den letteste måde at skrive på juniorleder@rydsgruppe.dk.
Vi glæder os til at se jer alle på tirsdag.
De bedste spejderhilsener
Juniorlederne
Vigtige datoer
- 1. februar til 2. februar: Kong Vinter
- 2. februar: Grupperådsmøde
- 7. maj til 10. maj: PUF-kursus
- 15. maj til 17. maj: Juniordivi
- 26. maj: Forældremøde angående sommerlejr
- 3. juni: Midsommerfest i den Fynske Landsby med Divisionen
- 4. juni til 7. juni: Sommerlejr