Kære minier
Sommeren nærmer sig med hastige skridt og dermed også en håndfuld af gode spejderarrangementer.
Blandt alle spejdere i Odense har man valgt at genoptage en gammel tradition med Midsommerfest i Den Fynske Landsby. Alle spejdere fra Odense og Otterup går i fælles optog fra Flakhaven til friluftsscenen i landsbyen, hvor man fortsætter med lejrbål og underholdning.
Det er en fantastisk oplevelse at fornemme hvor mange spejdere vi er i Odense og ikke mindst at se alle bilerne på ringvejen, der får lov til at holde tilbage for det lange optog af spejdere.
Det foregår onsdag den 12. juni, og vær opmærksom på at der er tilmeldingsfrist allerede 19/5.
https://rydsgruppe.dk/begivenhed/divisionsmidsommerfest-med-optog-gennem-odense
Miniovernatning på Tyrsbjerg 29/5. Minimødet 29. maj er erstattet af en overnatning på Tyrsbjerg. Vi mødes 17:30, laver aftensmad over bål og gør vore bivuakker klar. Når vi er trætte lægger vi os til at sove i bivuakkerne på minilejrpladsen og når det bliver morgen (Kr. Himmelfartdag) spiser vi morgenmad og slutter af igen kl. 9:00. En lille hyggelig overnatningstur i kendte omgivelser på vores egen lejrplads.
https://rydsgruppe.dk/begivenhed/miniovernatning-pa-tyrsbjerg-0
Midsommerfest på Tyrsbjerg afholdes lørdag den 15. juni, og der er åbent for alle naboer, søskende, familie og venner fra kl. 14:00 – sæt allerede nu kryds i kalenderen. Spejdere mødes kl. 12:45 på Åbakkevej (ved stien til Tyrsbjerg), hvorfra vi går i optog med musik i spidsen rundt i Korup.
Årets sommerlejr for minier går til Fjordhytten ved Mesinge / indsejlingen til Odense Fjord. Vi tager afsted lørdag 29. juni kl. 13:00 fra Tyrsbjerg og slutter onsdag 3. juli kl. 15:00 ved Fjordhytten. Vi skal hygge os, bade, lege, sove i telt, lave bål, lave mad, sove i shelter, synge og have det sjovt.
https://rydsgruppe.dk/begivenhed/minisommerlejr
Varme sommer-spejder-mini-leder-hilsner fra
Maika, Frigg, Tabis, Haldor, Sigge, Skjold og Brisse